Wheat
I 2002, da ægteparret Charlotte og Peter Galsgaard startede Wheat, oplevede de et skandinavisk marked fyldt med polyester og syntetiske materialer. Missionen var at skabe et brand med et stærkt design-DNA, passionerede værdier og i naturlige materialer med fokus på økologi. På daværende tidspunkt fandtes sidstnævnte i så lille en grad, at ægteparret selv måtte teste og prøve sig frem med naturfarver m.m. for at komme frem til det bedste resultat.
De naturlige materialer blev samtidig inspirationen til navnet Wheat. De danske hvedemarker med kornet, svajende i vinden, blev nemlig symbolet på de ubearbejdede, naturlige fibre og et naturligt, signalstærkt valg for brandets navn og identitet.